Artikler
Dansk vildt i sæson
arrow_backTil oversigten8. november 2023 | AB Catering | BC Catering | inco
Hos AB Catering, BC Catering og inco gør vi en dyd ud af at tilbyde vildt i sæson, og vi har i den forbindelse et tæt samarbejde med Kivan Food, som er vores nøje udvalgte leverandør af vildtkød.
Vildtkød er typisk kendetegnet ved at have en intens smag og en karakteristisk, dyb rød farve. De forskellige udskæringer tilbyder forskellige egenskaber og smage, og det giver noget at arbejde med i køkkenet. I de køkkener, der ønsker at skære ned på mængden af kød, kan vildt også være et godt alternativ, idet du kan opnå god smag med mindre mængder.
Vi ønsker at inspirere til at sætte vildtkød på menuen, og vi følger altid den danske sæson. I vores sortiment finder du derfor et bredt udvalg af lækkert vildtkød fra såvel gråand, fasaner og skovduer som vildtlevende krondyr, dådyr og rådyr.
Fælles for vildtkødet fra Kivan Food A/S er, at det ofte kommer direkte fra lokale gods, hvor fugle- og dyrevildt afhentes, når jægerne har afholdt deres jagtparader. I kølebiler transporteres det nedlagte vildt til vildtopskæringen i Næstved, hvor en autoriseret dyrlæge vurderer og tjekker kødets kvalitet. Det godkendte vildtkød forberedes herefter til salg, hvor det pakkes og sendes ud til landets køkkener.
Vores samarbejde med Kivan Food gør det desuden let at sætte vildt på menuen. I løbet af vildtsæsonen kan du, hvis du afgiver din bestilling inden kl. 10, modtage dit vildtkød allerede næstkommende leveringsdag. Lettere bliver det ikke at få friskskudt vildt.